Gå videre til hovedindholdet

Om mig

Hej med jer <3



Jeg hedder Holly. Jeg er 28 år (født 31.01.89) og bor i Valby. Jeg har en skøn kæreste, der igennem mine svære perioder har været min kæmpe støtte, vi har været sammen i halvandet år.
Jeg har været syg med Colitis Ulserosa i 17 år. Men for en måned siden, valgte jeg at få anlagt en ileostomi. Det var både fysisk og psykisk en meget hård beslutning, der har taget mange år for mig at nå til, og inden operationen stod jeg med en masse spørgsmål, som jeg fandt det svært at at få svar på. Det er derfor jeg har oprettet denne blog, så andre i min situation, kan få et indblik i hele forløbet omkring at have en stomi. Her på bloggen findes både alle de spørgsmål jeg selv rente rundt med, indlæg af operationen, mit liv efterfølgende og videoer af stomiposeskift. Samt en masse gode råd jeg ville ønske jeg vidste, før jeg gik ind i hele forløbet.
Jeg håber rigtig meget jeg kan være til hjælp med min viden og erfaring fra mit forløb og fortsatte liv. I må hellere end gerne skrive, hvis i selv skulle have nogle spørgsmål, jeg ikke har fået dækket.

I kan finde mig side på facebook under Stomien Bubbles 

https://www.facebook.com/stomienbubbles/?ref=aymt_homepage_panel

hvor der også vil blive postet opslag 
Go fornøjelse!
Knus Holly <3

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Min stomi Bubbles (billeder af stomien uden filter)

Min stomi er en ileostomi. Dvs at det er en stomi, der er lavet af den nedre del af tyndtarmen og førers ud igennem bughulen, i højre side. Jeg har nemlig fået fjernet hele min tyktarm og efter sådan et indgreb, er det en ileostomi man får. Når man har en tarmsygdom som Colitis Ulserosa eller Morbus Crohn, som er en betændelses tilstand i tarmen, kan man komme ud for at betændelsestilstanden bliver så slem og man deraf får det så dårligt, at man er nødsaget til at fjerne dele eller hele tarmen og ofte få anlagt en stomi. Jeg har valgt at min stomi skal være en permanent stomi af flere årsager:  Man kan risikere at man skal enormt meget på toilettet, med tynd mave, hvis man får lagt den tilbage og får lavet en J-pouch. Fordi man nemlig har fået fjernet tyktarmen, der er den del af tarmen der suger vandet ud og gør afføring fast i konsistens. Jeg har en fistel ved min endetarms åbning, der ofte ses ved patienter med Morbus Crohn, men også ses i nogle tilfælde hos patienter...

Tilbehør til Stomien, som forresten hedder Bubbles

En af de ting jeg virkelig fandt en jungle og stadig gør, er alt det tilbehør man kan få til stomien. Bare poserne fås i tusinde forskellige mærker, størrelser og former. 2 dels system, en dels system, lukket for neden eller åben for neden. Og for at det ikke skal være nok, så findes der også en masse andre ting man kan bruge til selve stomien. Derudover kan der købe lækkert undertøj, flotte poser der dækker posen og en milion andre ting. Her er det udvalg af tilbehør jeg indtil videre bruger: Stomi-posen . Det er den vigtigste. Jeg bruger en stor eller mellem størrelse, også kaldt Maxi og Medi. Den lille sørrelse, man også kan få i denne slags, hedder Mini. Jeg har Maxi og Medi og skifter lidt imellem dem, alt efter hvor meget jeg gider tømme posen.  Stomipose for og bagfra. Dette er en stomipose i Maxi-størrelse, der kan åbnes for neden så den kan tømmes i løbet                                ...

Operationen før, under og efter

Jeg havde 2 ugers ventetid på min ileostomi-operation, da jeg endelig besluttede mig for at jeg skulle have den. Dagene gik hurtigt, men alligevel alt for langsomt. Jeg skulle forbi både narkoselæge, koordinerings-sygeplejeske og stomisygeplejesken i mellemtiden, for at få hele forløbet på plads, da der skal planlægges en del. Endelig var det dagen før operationen. Jeg havde i forvejen fået tegnet hvor stomien skulle sidde, dette gøres af stomisygeplejesken nogle dage i forvejen, hvis det er en planlagt operation. Jeg havde fået et plaster hen over optegningen, så det ikke røg af i badet.  Dagen før operationen, er der nogle praktiske gøremål man skal have gjort, så som at gå i bad og evt. skrabe nogle af hårene af forneden, hvis ens hårvækst er lidt opadgroende. Man skal også have pakket, da man skal være indlagt på hospitalet mellem 6-10 dage normalt. Man får en liste fra hospitalet med de ting der er vigtige at tage med, men her er hvad jeg tog med: Min egen hovedpude. -J...