Min stomi er en ileostomi. Dvs at det er en stomi, der er lavet af den nedre del af tyndtarmen og førers ud igennem bughulen, i højre side. Jeg har nemlig fået fjernet hele min tyktarm og efter sådan et indgreb, er det en ileostomi man får. Når man har en tarmsygdom som Colitis Ulserosa eller Morbus Crohn, som er en betændelses tilstand i tarmen, kan man komme ud for at betændelsestilstanden bliver så slem og man deraf får det så dårligt, at man er nødsaget til at fjerne dele eller hele tarmen og ofte få anlagt en stomi. Jeg har valgt at min stomi skal være en permanent stomi af flere årsager:
- Man kan risikere at man skal enormt meget på toilettet, med tynd mave, hvis man får lagt den tilbage og får lavet en J-pouch. Fordi man nemlig har fået fjernet tyktarmen, der er den del af tarmen der suger vandet ud og gør afføring fast i konsistens.
- Jeg har en fistel ved min endetarms åbning, der ofte ses ved patienter med Morbus Crohn, men også ses i nogle tilfælde hos patienter med Colitis Ulserosa. En fistel er en gang fra endetarmen der går ud i huden. Hvis den gang lukker, kan den ende ud i en byld, der skal drænes. Men når man har stomi, får fistlen ro og der er mindre risiko for bylder, hvilket jeg foretrækker.
- Da jeg også lider af Primær Scleroserende Colangitis, som er en leversygdom, og samtidig har (haft) Colitis Ulserosa, er der en risiko for kræft i endetarmen (og tyktarmen), så jeg skal nok på et senere tidspunkt have fjernet endetarmen og derfor kan jeg ikke få lagt stomien tilbage.
Som skrevet tidligere i et af mine andre indlæg, nævnte jeg at jeg var bange for om stomien sagde lyde, når jeg var sammen med andre. Det kan jeg fortælle at min gør. Alle på hospitalet fortalte mig, at det ville lyde som om maven knurrede, og det gør det da også nogle gange, men nogle gange prutter den rigtig højlydt, som hvis man slog en prut med numsen. Men man må bare lærer at grine af det, og så har jeg det rigtig godt med, at fortælle folk omkring mig, at jeg har fået lavet stomi og at den kan lave nogle lyde, det gør det nemmere for mig. Heldigvis lugter den ikke! Hvis den gør, skal man undersøge om der er læk, eller om det kulfilter der sidder i stadig dur. Den kan blandt andet holde op med at du efter et døgn, eller hvis den har været våd.
Sådan her ser Bubbles ud en måned efter operationen, der er stadig lidt væske i stumpen, så den har endnu ikke opnået sin rette størrelse:
Sådan her ser Bubbles ud en måned efter operationen, der er stadig lidt væske i stumpen, så den har endnu ikke opnået sin rette størrelse:
Forfra, man kan se hvor plastret fra posen har siddet, disse 2 billeder er taget ved et poseskift
Her ser vi stomien fra siden, den har hvad der bliver betegnet som "en tud", den drypper lidt nedaf, hvilket er rigtig godt, i forhold til når afføringen skal ned i posen.
Dette billede er taget oppefra. Det her billede viser jeg fordi man ca midt på, helt inde ved kanten af huden kan ane en lille rød knop på stumpen, dette er helt normalt at have, er ganske ufarligt og kan ofte forekomme. Det er ikke noget man skal gøre noget ved, og man kan ikke mærke det.
Stumpen er sjov at røre ved, den er helt slimet, lidt lige som en blanding af din indvendige kind og en snegl. Den bevæger sig når man røre ved den og ligger man på ryggen og kigger på den, danser den for dig. Den trækker sig ud og ind, som følehorn på en snegl.
Min familie er nu en helt ny, så stop dine bekymringer og tag din medicin og sæt familien fri for den dødelige sygdom, der ikke holder nogen respekt for familiens harmoni. Gør dit helbred bedre ved at bruge cannabisolie i din hverdag. kontakt læge Patrick på :( drpatrickoscar@yandex.com ) for alle former for kræftbehandling
SvarSletWynn's email and phone service | Documents | DRMCD
SvarSletGet a summary of Wynn's email 강릉 출장마사지 address, phone number, Check out 광주광역 출장안마 the 대전광역 출장안마 Wynn account login and learn about their 강릉 출장안마 Wynn email 당진 출장안마 and phone