Gå videre til hovedindholdet

Mine rutiner efter operationen

Der er flere ting man skal tage højde for, når man er blevet opereret. Man skal lære flere nye ting, som jeg var meget punktlig med at få gjort, fordi alting var nyt, og jeg var bange for at gøre noget forkert, men nu efter en måned tager jeg det lidt mere løst.

Da jeg lige var blevet opereret, var min "stump" (den del af tarmen, der sidder udenpå huden) meget stor, hård og hævet. Det er den fordi den er fuld af vand efter operationen. Derfor skal man måle stomien hver uge de første to måneder, for at sikre sig at stomiposen passer. Både på den ene længde og den anden længde. Det bliver man instrueret i på hospitalet, inden man går hjem. Man får også en stomi-taske med sig hjem, med de nødvendige ting, så man mangler ikke noget. 
Men man kan godt få et chok over hvor stor den er i begyndelsen, men bare rolig, det fortager sig. 
Jeg har aldrig været særlig god til at måle den, hvilket også resulterede i at jeg fik et udslæt på huden, da afføringen havde været i kontakt med hunden, dette er heldigvis nemt væk, lige så snart huden ikke er i kontakt med afføringen mere.

Vand: En anden rutine jeg skulle vænne mig til, var at drikke mellem 2-2,5L vand om dagen. Da tyndtarmen ikke optager vand så godt som tyktarmen, er det derfor vigtigt at indtage en masse vand i løbet af dagen. Helst ikke for meget sammen med maden, fordi det bare får maden til at løbe hurtigere igennem systemet. Jeg har målt hvor mange ML der er i alle mine kopper og flasker, og i den første måneds tid skrev jeg alt det ned jeg drak, for at sikre mig at jeg fik nok. Nu behøver jeg ikke skrive det ned mere, men jeg følger stadig med, så jeg sørger for at få minimum 2L vand, te eller saft om dagen. 

Salt: Salt er rigtig vigtigt, igen fordi dette var tyktarmens job at suge salt, (og vand) til sig. Så hav det ikke dårligt med at spise en ekstra pose chips, eller put lidt mere salt på maden, det vil gøre dig godt, fordi du ikke optager lige så meget salt, som mennesker med en tyktarm. 

Protein: Fra sygehuset får du af vide, at du skal indtage en masse protein. Både inden operationen og efter operationen. Dette for for at din krop kan bygge sig selv op igen efter operationen. Så i starten drak jeg mange proteindrikke, hver dag. Men jeg har aldrig været særlig vild med dem, eller kød og andre proteinkilder, så mit indtag har nok ikke været helt så højt, som de anbefaler. 

Genoptræning: Allerede samme dag som man bliver opereret, begynder genoptræningen. Den første dag skal man være ude af sengen i 3 timer. De resterende dage på hospitalet, skal man være ude a sengen i 8 timer dagligt. Det er en hård kamp i starten, men der er en grund til galskaben. Både for at forhindre blodpropper og lungebetændelse, men også for at få alle organerne til at finde sit leje igen, og for at musklerne, som hos mig var fuldstændig svækket, efter lang tid med sygdom, kan bygges op igen. 
Efter jeg er kommet hjem fra hospitalet, er det gået meget hurtigere med at få det bedre. I de følgende uger efter udskrivelsen, prøvede jeg så vidt muligt at få gået nogle lange ture, mellem 6-10.000 skridt dagligt var mit mål. Jeg tør ikke at træne endnu, der venter jeg til at der er gået 2 måneder efter operationen, for her en måned efter operationen, er min stomi stadig ikke helet. 

Pung: Jeg skal huske at have en stomipose med mig ALTID, lige meget hvor jeg går hen. Hvis nu der skulle ske noget, det er en rutine jeg stadig øver mig i. Det er svært at huske, men den dag det går galt, vil jeg være så glad for at jeg lærte at huske at tage den med. 

Kosten: Kosten er en anden vigtig og anderledes rutine, jeg skal vænne mig til. Men der er så mange ting at sige om det, at jeg vil skrive et indlæg dedikeret kun til kost og stomi. 


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Tilbehør til Stomien, som forresten hedder Bubbles

En af de ting jeg virkelig fandt en jungle og stadig gør, er alt det tilbehør man kan få til stomien. Bare poserne fås i tusinde forskellige mærker, størrelser og former. 2 dels system, en dels system, lukket for neden eller åben for neden. Og for at det ikke skal være nok, så findes der også en masse andre ting man kan bruge til selve stomien. Derudover kan der købe lækkert undertøj, flotte poser der dækker posen og en milion andre ting. Her er det udvalg af tilbehør jeg indtil videre bruger: Stomi-posen . Det er den vigtigste. Jeg bruger en stor eller mellem størrelse, også kaldt Maxi og Medi. Den lille sørrelse, man også kan få i denne slags, hedder Mini. Jeg har Maxi og Medi og skifter lidt imellem dem, alt efter hvor meget jeg gider tømme posen.  Stomipose for og bagfra. Dette er en stomipose i Maxi-størrelse, der kan åbnes for neden så den kan tømmes i løbet                                                                    af dagen.  Forskel på Medi og Maxi-poser, me

Min stomi Bubbles (billeder af stomien uden filter)

Min stomi er en ileostomi. Dvs at det er en stomi, der er lavet af den nedre del af tyndtarmen og førers ud igennem bughulen, i højre side. Jeg har nemlig fået fjernet hele min tyktarm og efter sådan et indgreb, er det en ileostomi man får. Når man har en tarmsygdom som Colitis Ulserosa eller Morbus Crohn, som er en betændelses tilstand i tarmen, kan man komme ud for at betændelsestilstanden bliver så slem og man deraf får det så dårligt, at man er nødsaget til at fjerne dele eller hele tarmen og ofte få anlagt en stomi. Jeg har valgt at min stomi skal være en permanent stomi af flere årsager:  Man kan risikere at man skal enormt meget på toilettet, med tynd mave, hvis man får lagt den tilbage og får lavet en J-pouch. Fordi man nemlig har fået fjernet tyktarmen, der er den del af tarmen der suger vandet ud og gør afføring fast i konsistens. Jeg har en fistel ved min endetarms åbning, der ofte ses ved patienter med Morbus Crohn, men også ses i nogle tilfælde hos patienter med

Følgesygdomme eller symptomer jeg har fået i mit sygdomsforløb med Colitis Ulserosa

Dette indlæg handler om hvilke følgesygdomme eller symptomer om man vil, jeg har erhvervet mig i forbindelse med min lange sygdomsperiode med Colitis Ulserosa.  Her er en oversigt: Primær Skleroserende Colangitis Fistel Afkalkning af knoglerne (knogleskørhed/Osteoporose) Kronisk betændelse i mavesækken Immunreaktion i øjnene  Mange år på medicin og med en autoimmun sygdom har sat sine spor i min krop, desværre. Ofte kan man ikke starte på skrap medicin, uden at få bivirkninger af det, men nogle kan desværre også være så slemme at de sætter dybe spor i kroppen og bliver hængende, også selvom man stopper på medicinen igen.  Primær Skleroserende Colangitis   Primær Skleroserende Colangitis er en leversygdom. Kort fortalt er det en betændelsestilstand i galdegangene. I mit tilfælde havde jeg meget snævre galdegange, som blev ved med at være betændte. Sygdommen blev opdaget i forbindelse med blodprøver, eller der var en mistanke om sygdommen, da mit levertal var forhøje